Unpackaged
Butiks-
oplevelser
oprettet d. 03/04/14

UDFORDRING: Butikstyverier

Tyverier fra dagligvare er steget med 17 % siden 2006. De forebyggende løsninger handler i dag om at fjerne de dyre varer fra hylderne, låse dem inde eller lade kunden få udleveret en del af varen f.eks. låget ved kassen.

At nogle få mennesker ikke kan finde ud af at betale for sine varer, går hen og forstyrrer købsoplevelsen for alle andre handlende. Endnu engang tager man mest hensyn til ”forbryderne” i stedet for at gentænke problemet og komme med en løsning, der endda kan forbedre oplevelsen for ALLE.

Hvordan kan vi gentænke løsningerne?

H&M koncept
LØSNING: H&M koncept

En løsning kunne være at skæve til H&M Home’s butikskoncept (der snart har et par år på bagen). Det går ud på at sætte magnetiske ikoner af de ønskede varer på sin tavle/indkøbskurv. Ved kassen afleveres tavlen og man får udleveret sine varer eller får dem sendt. Dvs. butikken er mere et showroom og varerne reelt gemt væk fra pilfingre, men bestemt en ny måde at tænke købsoplevelse på.

LØSNING: Unpackaged

Unpackaged er et supermarked i London, der ingen emballage har. Man medbringer selv sine beholdere eller køber bæredygtige af slagsen, inden man kan tage varerne. En bæredygtig tanke, en ny købsoplevelse og ikke mindst en smuk butik, hvor de reelle produkter bliver vist og ikke er gemt væk bag farvestrålende reklameemballage.

Unpackaged
Mobilsupermarked
LØSNING: Mobilkøb

En digital version af H&M’s analoge koncept er mobilsupermarkederne, der bygger over samme princip. Her er der billeder af varerne f.eks. på metrostationen. Man scanner det man vil købe og får det derefter sendt til sin adresse.