printstagram
Inspiration
oprettet d. 06/06/14

UDFORDRING: At finde inspiration

Det hvide papir stirrer på dig og dit hoved er tomt for idéer. Hvad gør du?  Går i panik? Lader opgaven ligge og venter på bedre tider?

De gode idéer ligger ikke klar på et lager, hvor man kan trække dem frem, som man lyster. Det er en misforstået opfattelse. I stedet bygger de gode idéer ofte på en base af viden og en evne til at omsætte eksisterende genstande og abstraktioner til nyt. Så når du er på museum og ser et kunstværk, så kan det f.eks. lagres som ”gode farver”. På caféen bliver menukortet inspiration til din nye brochure og turen ved vandet bliver lagret som ”oplevelsen af sol, varme og vand”. Således bygges et lager op, men med detaljer og usammen-hængende dele, der så kan kombineres på nye måder næste gang du skal finde på den gode idé.

Det betyder at man konstant skal være på vagt og opfange så mange ting som muligt. Der er forskellige oplagte steder og metoder at bruge, som er præsenteret her:

LØSNING: Pinterest

Pinterest er en af Visuel Opturs foretrukne digitale inspirationskilder. Her findes tusindvis af billeder, som andre brugere har ”pinned”. Du kan vælge at følge de brugere, der har samme smag som dig og interesserer sig for de samme temaer. Eller følg noget helt nyt? Søg på andre ord end de oplagte. Inspiration til en brochure kan være invitationer, udstillinger eller måske et smukt foto?

Pin selv de billeder, du falder over på forskellige hjemmesider direkte ind på dit board. Med Chrome kan du få en knap i din browser, der gør det nemt. Prøv selv på Pinterest

pinterest_icon
Printstagram
LØSNING: Kameraet

De fleste har i dag en smartphone med et kamera i. Det gør det muligt at tage øjebliksbilleder og forevige særlige øjeblikke. Det gør det også muligt let at samle inspirationskilder. Hver gang du opdager en detalje, så tag et billede og gem det! Læg det på Instagram og del glæden med dine følgere. Lave en mappe på din telefon eller computer og opbyg et inspirationslager. Print dem og sæt dem op på væggen. F.eks. via Social Print Studio hvor du nemt kan printe instagram-fotos som enkle polaroid-fotos.

LØSNING:
Google

Alle kender Google og det er ofte det første værktøj man tyer til, når man vil inspireres. Men herfra lyder en lille advarsel. Google er ikke et neutralt værktøj, man kan slå op i og finde den bedste viden i. Firmaer køber sig til de øverste pladser, de fleste søgeoptimerer deres sider og google bruger dine tidligere søgninger samt placering til at lave det bedste match. Google vælger hvad DU skal se, du vælger ikke nødvendigvis, hvad du vil se i Google. Kan derfor kun anbefale at søge meget specifikt og især bruge indholdet på de sider, du kommer ind på. Gå på opdagelse, find sider som Google ikke foreslår. Lav bogmærker på blogs og designhjemmesider og brug i højere grad dem til at lede dig videre. Tag styringen over dine inspirationskilder!

google